OCR-løb er vejen, sandheden og livet.
Obstacle Course Racing. eller bare ‘forhindringsløb’. Jeg har lavet så mange af dem som jeg kan komme i nærheden af siden 2015. Thoughest på Amager Strandpark var det første. 8 km, 40 forhindringer. i Sand. Og vand. Jeg bryder mig ikke om at løbe. Jeg bryder mig virkelig ikke om at løbe. Jeg hader at løbe. Det der sagnomspundne ‘Runners high’, man hører om…. Det rammer mig ikke. Jeg får ‘Runners low’. Jo længere jeg skal løbe, jo mere stramt er det. Jeg er lille, tæt, tung og har flade fødder, som er blevet komprimeret i snowboardstøvler over en periode på ca. 20 år. Jeg hader at løbe.
Med det sagt, så elsker jeg at løbe OCR. For man
løber ikke OCR, man æder sig igennem et OCR-løb. Man
kravler, løfter, hopper, svømmer, tænker, hænger,
dingler. Og man løber. Men løbet bliver
tilnærmelsesvis en pause, mere end selve
udfordringen.
Man skal modsat løb ikke finde rytme og blive der.
Man går hele tiden op og ned i eksplosivitet og
arbejdsindsats, hvilket for mig er den suverænt
bedste måde at træne på. Hvad enten man er til det
ene eller det andet, så er det noget formidabelt
over at skulle klare diverse forhindringer, som
sender tankerne tilbage til alt fra militærfilm til
Indiana Jones. Jeg er fan -og interessen er på vej
ud i rummet her i Danmark pt.
Tjek OCR-Danmark for
løbskalender, anmeldelser mv.
Og så håber jeg vi ses derude. Næste løb for mit
vedkommende er Nordic Race i Århus!
Her er lidt skud fra årets første løb. Nordic Race på
Amager Stand. (Strandparken er arguably landets mest
populære venue for løb, da der er i sagens natur er
nem adgang til vand, sand og land. Altid krævende,
men jeg er personligt ved at have vendt hvert et
sandkorn derude.)
Det blæste 10 sekundmeter og temperaturen på vandet
var ca. 4. grader, så kulden satte samaritter på
ekstraarbejde. Stemningen derude var en anelse
hysterisk, da vi skulle afsted. Mange havde måtte
give op pga. kulde og man hørte flere sige, at
arrangørerne skulle have ændret/fjernet
forhindringerne, som bød på en tur i baljen. Det er
noget vrøvl. Det hedder ‘Nordic Race’, ikke Ibiza
Race. Ja, der var pissekoldt. Og ja, foråret lader
indtil videre vente på sig. Men det er næppe første
gang det er tilfældet på disse breddegrader….
Kulden og turen i Øresund efter 400 meter ud af
5-6000 før man nåede målstregen var hård, ja. Men
det er en fremragende måde at presse sig selv, lære
noget om sig selv og udfordre sig selv på. For mig
handler OCR-løb om at kompensere, evaluere og
omstille sig undervejs i løbet. Det er dét som gør
det så fedt. Hvis man er kuldskær og ikke vil
udfordres, så vil jeg i al stilfærdighed anbefale,
at man melder sig til en DHL-stafet istedet for et
OCR-løb.
Eneste minus ved løbet var, som det altid er
tilfældet på Amager Strandpark -og generelt ved de
fleste store OCR-løb herhjemme efterhånden…. Der er
for mange mennesker på banen på samme tid. Intet er
mere forfærdeligt end at stå i kø. Især, når man er
midt i et ræs. Har ikke nogen konkret løsningsmodel
på problemet i skrivende stund. Og har man ikke et
forslag til en løsning, så skal man som bekendt
skrue ned, men ikke desto mindre. Det skal fikses.
forbedredes, udryddes. Whatevs. Jeg finder på en
løsning eller 10 og vender tilbage ASAP.
4 skulls herfra til Nordic Race. Tak for et godt
løb.
